Hvem er PEAKRUNNER?

Mit navn er Malthe, og jeg er passioneret løber og træner med mange års erfaring inden for løbetræning og præstationsoptimering. Jeg har selv mærket, hvordan den rette træningsstruktur kan flytte én – både fysisk og mentalt – og det er den erfaring, jeg bruger til at hjælpe andre.

Med PEAKRUNNER vil jeg skabe et forløb, hvor du får personlig sparring, tilpassede træningsplaner og motivation hele vejen. Jeg tror på, at alle kan rykke deres niveau, hvis træningen tager udgangspunkt i netop deres mål, hverdag og potentiale.

Målet er ikke bare at gøre dig til en bedre løber, men også at give dig glæden ved processen og roen i at vide, at du altid træner rigtigt.

En mand løber i et maraton, iført blå løbetøj og solbriller, med udstyrsarmbånd, under en solrig dag, på en sti med græsside og bygninger i baggrunden.

Min løberejse
Jeg startede med at løbe som 11-årig i Sparta Atletik, og allerede som 13-årig specialiserede jeg mig i mellemdistanceløb. I mine ungdomsår konkurrerede jeg flittigt på atletikbanen, primært på 1500m og 5000m, hvor jeg blev dansk ungdomsmester fem gange. Fra jeg var 13 til 21 år var konkurrenceløbet en stor del af mit liv – og det gav mig en solid forståelse for træning, disciplin og glæden ved at presse sig selv.

De senere år har jeg rettet mit fokus mod landevejsdistancerne 5 km til halvmaraton. Her er mit mål at blive ved med at udvikle mig og konkurrere på så højt niveau som muligt – samtidig med at jeg nyder rejsen.

Ved siden af løb har jeg en bachelor i Sundhed og Informatik fra Københavns Universitet og er i gang med min kandidat i samme felt. Min faglige baggrund kombineret med min egen erfaring som løber har givet mig en passion for at hjælpe andre med at udvikle sig, finde glæden i løb og opleve, hvad den rette træning kan gøre.

Det er netop den passion og erfaring, der er fundamentet for PEAKRUNNER.

Yndlingstræning

Min yndlingstræning er enten tærskelpas som 4 x 2 km eller hurtige intervaller som 10 x 400 m

  • 1500m : 3:57

    5km: 15.02

    10km: 31:32

    ½ Marathon: 1:09:24

  • Ungdoms DM guld:

    1500m x 1

    3000m x 2

    4km cross x 2

    U23 DM guld

    5000m x 1

  • 5km: 14:30

    10km: 30:30

    ½ marathon: 1:06:30

    Marathon: 2:22:00